Møbelgiganten Ikea har torsdag valgt at trække seks chokoladeprodukter tilbage, da de kan være farlige for allergikere.

Det skyldes, at der 'hyppigt' er blevet fundet rester af mandler og hasselnødder i chokoladeprodukterne. Det fremgår ikke af varedeklarationen.

'Sikkerhed har altid første prioritet i Ikea. Vi tilbagekalder derfor 6 Ikea chokoladeprodukter, da disse produkter er uegnede til personer, som er allergiske eller intolerante over for hasselnødder og/eller mandler,' lyder det på Ikeas danske hjemmeside.

Produkterne er trukket tilbage på globalt plan.

Det svenske møbelhus oplyser, at de heldigvis ikke har modtaget nogle meldinger om allergikere, der har reageret på chokoladeprodukterne.

Hvis du ligger inde med nogle af nedenstående produkter, kan du levere dem tilbage og få refunderet dine penge. Du behøver ikke at medbringe en kvittering.

Tilbagekaldelsen omfatter følgende:

Her ses de seks produkter, som Ikea har trukket tilbage.
Her ses de seks produkter, som Ikea har trukket tilbage.
Vis mere


CHOKLAD LINGON & BLÅBÄR 180 g
(chokolade med tyttebær- og blåbærsmag)
Alle "bedst før"-datoer

CHOKLAD LJUS UTZ 100 g (mælkechokolade)
Alle "bedst før"-datoer

CHOKLAD NÖT UTZ 100 g (mælkechokolade med hasselnødder)
Alle "bedst før"-datoer

GODIS CHOKLADKROKANT 450 g (mælkechokolade med krokant)
Alle "bedst før"-datoer

GODIS CHOKLADRÅN 168 g (vafler med chokoladefyld)
Alle "bedst før"-datoer

CHOKLADKROKANT BREDBAR 400 g (smørepålæg med chokolade og krokant)
Alle "bedst før"-datoer