Nu kommer Brugsen til at mangle jordbær

Coop dropper jordbær efter lortehistorie

Jordbæravler anklages for at sælge lortebær

Coop har besluttet at fjerne jordbær fra leverandøren, Jeppes Jordbær, fra hylderne hos Irma, Super Brugsen og resten af kædens butikker. (Foto: Kim Haugaard) Se stort billede

Coop stopper salg af jordbær fra sjællandsk avler, som er hængt ud for uhygiejniske forhold.

Coop har besluttet at fjerne jordbær fra leverandøren, Jeppes Jordbær, fra hylderne hos Irma, Super Brugsen og resten af kædens butikker.

Det skriver ekstrabladet.dk, efter at avisen har skrevet om uhygiejniske forhold hos den sjællandske avler, Jeppe Pedersen i Osted, hvor plukkerne må gå på toilettet udendørs og snotter på bærrene inden de lægges i bakker.

Tidligere på dagen afviste Coop ellers at tage Jeppes Jordbær ud af handlen. Men nu er meldingen en anden fra Coops forbrugerpolitiske direktør Mogens Werge.

- Nu må vi slå en streg i sandet. Det er ulækkert og uacceptabelt. Vi har derfor meddelt Jeppe Pedersen, at vi ikke vil sælge hans jordbær, før vi har fået en skriftlig redegørelse for, hvordan de vil sikre en ordentlig hygiejne, siger han.

Beslutningen indebærer, at Coops butikker nu kommer til at mangle jordbær.

- På kort sigt vil vi formentlig komme til at mangle nogle bær, fordi vi jo får færre ind, siger han til ekstrabladet.dk.

Også supermarkedskæden SuperBest har onsdag aften besluttet at stoppe salget af jordbærrene.

- Vi har ganske få butikker, som køber jordbær fra denne avler. Denne samhandel vil nu ophøre og kan først genoptages, når vi har modtaget en redegørelse for, hvordan de i praksis vil sikre overholdelsen af helt basale hygiejneregler, siger markedsdirektør i SuperBest, Jens Visholm, til avisen hjemmeside.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: