Har du købt den skal den direkte i skraldespanden

Aldi solgte hellefisk med farlig bakterie

GERMANY/

Arkivfoto (Foto: CHRISTIAN CHARISIUS) Se stort billede

Røget hellefisk var befængt med listeria. Datoen er overskredet, men er fisken i fryseren, skal den ud.

Har man købt en pakke røget hellefisk i supermarkedet Aldi på Sjælland eller øerne, der har sidste holdbarhedsdato 3. oktober, skal pakken smides ud.

Fødevarestyrelsen har fundet et højt indhold af sygdomsbakterien listeria i fisken.

Mærket er Delikato Røget Hellefisk fra virksomheden Odin Fisk. Her har man allerede taget konsekvensen og skiftet leverandør.

- Vi har tidligere haft en polsk leverandør, men fra den 10. september har vi haft en dansk leverandør, siger direktør i Odin Fisk Bjarne Petersen.

Da datoen er overskredet, er størstedelen af pakkerne med fisk sandsynligvis spist, men har man en rest tilbage eller har puttet fisken i fryseren til bedre tider, skal den smides ud, oplyser Fødevarestyrelsen.

- Der er ikke noget, der tyder på, at mange mennesker er blevet syge, og som regel rammer sygdommen svækkede personer, siger specialkonsulent i Fødevarestyrelsen Annette Perge.

Sygdommen listeriose er forholdsvis sjælden sammenlignet med for eksempel salmonellose, men til gengæld er listeriose en meget alvorlig og livstruende sygdom.

Sygdom med listeria rammer oftest personer over 60 år eller patienter med svækket immunforsvar. Risikoen er størst for alkoholikere, sukkersygepatienter, personer med kræft, aidspatienter, ældre, gravide, fostre og nyfødte.

Hvis man er syg af listeria kan man få meget varierende symptomer - fra diarré og en mild influenzalignende infektion til blodforgiftning og/eller meningitis.

Man kan blive syg få dage efter eller op til to måneder efter, at man er blevet smittet.

Inden for de seneste dage har Fødevarestyrelsen advaret imod listeriaforurening i et parti kyllingepålæg og i et parti udskåret frugt i portionsposer.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: