Et parti, af hele ænder solgt i Rema 1000, kaldes tilbage.

Fødevarestyrelsen oplyser, at et parti frosne ænder af mærket Julius kaldes tilbage. Det skyldes en frostfejl, som gør, at holdbarheden på ænderne muligvis er forkortet.

Hvis man bruger ænderne inden 10. november 2015, er der ingen risiko, da det vil have været holdbarheden af ænderne i fersk kølet tilstand.

Ellers råder Fødevarestyrelsen til at kassere ænderne eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

Der er ifølge Rema 1000 tale om en indfrysningsfejl på en række kasser, som gør, at man trækker ca. 3000 ænder tilbage ud af en total mængde på cirka 150.000 ænder.


BNB