Zlatan Ibrahimovic afviser at have leveret en syngende bredside af en verbal lussing til verdens to bedste fodboldspillere, Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.

Så er den store svensker på spil igen. Eller er han?

Zlatan har i efterhånden mange år underholdt fodboldverdenen med lige dele fantastiske evner og kontroversiel opførsel. Nu beretter en argentinsk avis, at svenskeren er ude med en stikpille til verdens bedste fodboldspillere:

- Messi har måske fire Ballon d'Or (årets spiller i verden, red.), men jeg behøver ikke stille mig op på en kasse for at købe en chokoladebar i en automat, udtaler Zlatan spydigt i et interview til det argentinske dagblad Diario Olé.

Mens Messi og Barcelona allerede har fået på puklen i Zlatans selvbiografi, så har Ronaldo indtil videre formået at gå fri for svenskerens verbale angreb. Men ikke længere.

 - Ronaldo er heldig bare at kunne få plads på første række, når Messi vinder sine priser. Ronaldo fortjener ikke at være i top tre, der er mindst ti spillere, der er bedre end ham.

Zlatan har siden hen været ude og afvise udtalelserne via sin pressechef i PSG - dog uden at kommentere på sin sviner til Ronaldo.

- Hvorfor skulle jeg tvivle på Messi, når jeg selv stemte på ham?