Zlatan Ibrahimovic er i gang med en imponerende sæson i Manchester United. I en alder af 35 beviser han, at han stadig er garant for mål og deler i øjeblikket topscorerværdigheden i Premier League med Alexis Sanchez og Diego Costa med 14 scoringer.
Senest reddede han søndag både æren og pointet for United i det klassiske nabo-opgør mod Liverpool med et mål få minutter før slutfløjtet. Modsat har Paul Pogba haft det svært, siden han som verdens dyreste spiller nogensinde kom tilbage til United fra Juventus. I kampen mod Liverpool var Pogba påny fanget i et uheldigt spotlight, da han satte hånden på et hjørnespark og udløste et straffespark til gæsterne.
Men Ibrahimovic bakker 100 procent op om sin 12 år yngre holdkammerat, som ifølge svenskeren sagtens kan håndtere det høje forventningspres.
»Pres er noget jeg nyder. Jeg kender ikke Paul så personligt, at jeg kan svare på hans vegne. Men jeg tror, at han også kan lide det, for uden pres ville vi ikke være hele tiden være på tæerne og nå vores topniveau. Hvis du vil være på toppen, så er presset der 24 timer i døgnet, og hvis du spiller godt eller bedre end det, så bliver presset endnu større. Så det er noget, som vi lærer af, og det er noget, som vi er nødt til at håndtere, fordi vi hører til i toppen. Paul hører absolut til på toppen, og så følger presset med,« lyder Zlatans vurdering ifølge The Guardian.
Mens Pogba har haft svært ved at leve op til hypen på banen, har han givet den gas uden for med hastigt skiftende frisurer, og i sidste uge blev han endda den første fodboldspiller nogensinde, der har sin egen emoji. En begivenhed, som blev beskrevet udførligt i medierne med lige dele forbløffelse, begejstring og forundring, og ikke mindst på Uniteds egen officielle hjemmeside.
Zlatan har ingen planer om at få sin egen emoji, men han synes, at det er fint, at Pogba har fået sit eget humør-ikon.
»Sådan tror jeg, fodbolden er i dag. Med sociale medier og mediernes hype omkrng sporten. Da jeg startede med at spille fodbold, var der ingen sociale medier, ikke noget af den slags. Men nu er det en del af spillet. Hvad er for meget, og hvad er for lidt? Vi ved det ikke. Vi følger bare spillet. Vi er professionelle, vi træner, som vi altid har gjort, gør vores bedste hver eneste kamp. For Paul var Liverpool-kampen anderledes. Det var en beskidt kamp, vi var nødt til at spille mere direkte og springe midtbanen over, fordi det pres, som Liverpool lagde på os, var så hårdt. Det var svært, og den første kamp var lige sådan. De andre sagde til mig, at alle kampe, vi spiller mod Liverpool, er sådan.«
