Zlatan i modvind i kønsdebat: Svenskere raser over hånlige kommentarer

Den eller så elskede svenske fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic er kommet i modvind i hjemlandet.

Til det svenske medie Expressen har Zlatan forklaret, at han ikke har kunnet forstå den store hype, der har været om ligestilling i hjemlandet. Debatten er eskaleret, efter det svenske fodboldforbund ved Sveriges fodbold-galla hyldede rekordindehaveren af flest landskampe, Anders Svensson, med en ny Volvo, mens den kvindelige en af slagsen, Therese Sjögran, trods flere kampe først fik lovning på samme gave efter showet, da fodboldforbundet blev heftigt kritiseret.

 - Hvordan kan du sammenligne en individuel damepræstation med en individuel herrepræstation? Det er jo helt umuligt! Når jeg er ude i Europa, sammenlignes jeg med Messi og Ronaldo. Når jeg kommer hjem til Sverige, skal jeg sammenlignes med en damespiller. Skal jeg skamme mig over at være en svensk fodboldspiller?, lød det blandt andet fra Zlatan Ibrahimovic.
  
Og nu er balladen så blusset op igen.

- Jeg synes, det er trist, at en af ​​vores største profiler i dag og gennem historien har et sådant synspunkt. Det handler om at fremhæve individuelle præstationer, som sportsudøvere står for i Sverige, uanset køn. Det er essensen, siger den tidligere landsholdsspiller Frida Östberg til SVT ifølge Aftonbladet.

Hun bakkes op af dens svenske avis Aftonbladets kommentator Robert Laul, der særligt har bidt mærke i en bid af interviewet med Expressen, hvor Zlatan tilbyder, at kvinderne i stedet for en bil kan få en signeret cykel med hans autograf på.

- Zlatan bragte ikke meget nyt (til ligestillingsdebatten, red.) bortset fra det hånlige og arrogante, at damerne kan få hans autograf på en cykel. Tough guy!, skriver Robert Laul. 

Flere svenske medier, deriblandt Expressen, har genoptaget debatten om ligestilling efter Zlatans interview.