Zlatan gav en hård opsang til sine medspillere i pausen mod kampen mod Troyes.

Den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic gav sin medspillere en ordentlig opsang i pausen, da Paris Saint-Germain mødte Troyes i den franske liga i weekenden.

PSG spillede hjemme på Parc de Princes og var foran 1-0, da holdet gik til pausen. Men spillet var ikke prangende, og publikum viste så småt deres utilfredshed.

Det fik Zlatan til at tale med store bogstaver i omklædningsrummet.

- Selv mine sønner spiller bedre fodbold end jer, sagde Zlatan ifølge franske L'Equipe til sine holdkammerater.

Ingen af spillerne valgte at svare Zlatan Ibrahimovic verbalt igen, men viste i stedet et højere niveau, da de kom tilbage på banen.

Et højt niveau viste Zlatan også i anden halvleg, hvor han med to scoringer var med til at sikre en 4-0 sejr til Paris SG.

I aften spiller PSG mod Saint-Etienne i den franske Liga Cup. Træner Carlo Ancelotti har luftet muligheden for at give pause til et par af de bærende spillere, hvilket meget vel kan inkludere Zlatan Ibrahimovic som fik et mindre slag i slutningen af Troyes kampen.