Hvor skal Zlatan Ibrahimovic spille efter sommerferien?

Det spørgsmål kan du fortsætte med at stille dig selv, for den svenske superstjerne har endnu ikke lyst til at løfte sløret for det.

Han har sagt adieu til Paris SG, og det har kastet rygter om et skifte til Manchester United, Los Angeles i MLS og tilmed Kina af sig, mens også Milan har været en del af møllen. Da Zlatan Ibrahimovic onsdag holdt hof endnu en gang for de journalister, som følger det svenske landshold, lod han dog svaret hænge i luften og kom med en stikpille.

»Jeg vil gerne have jer til at skrive flere historier. For jeg vil gerne se, hvem der finder på de bedste historier. Når jeg bliver træt af det, vil jeg lade jer vide, hvor jeg skal spille,« sagde Zlatan Ibrahimovic på pressemødet, hvor han dog kunne udelukke en ting.

Han skal ikke hjem og spille i Malmö FF.

»Det er ikke aktuelt. Jeg er stadig for god til Allsvenskan.«

Spiller du videre efteråret?

»Det håber jeg.«

Se hele BT.dks live-dækning af Zlatan Ibrahimovic' pressemøde herunder: