I Zlatan Ibrahimovic’ skadesfravær fik Anthony Martial chancen fra start hos Mancester United I dagens Premier League-opgør ude mod Burnley. Og det blev dyrt for klubben.

Den 21-årige franskmand skulle kun bruge 21 minutter før han havde bragt De Røde Djævle foran 1-0, da han afsluttede en knivskarp kontra, som han selv igangsatte på egen banehalvdel.

Et flot mål, men også et dyrt mål.

Det var nemlig Martials 25. kasse, siden han kom til klubben fra AS Monaco i sommeren 2015, og det udløser en bonus på 75 millioner kroner, som United skal sende til Martials tidligere klub.

Det er dog nok en omkostning, som en Premier League-storklub som Manchester United lever fint med. 2-0-sejren over Burnley, som målet var med til at grundlægge, holder José Mourinhos mandskab inde i kampen om Champions League-pladserne.

Samtidig kan målet være med til at skyde noget selvtillid ind i Martial, der har haft en svingende sæson, og som uden tvivl kan regne med mere spilletid i resten af sæsonen oven på Zlatan Ibrahimovic’ alvorlige skade.

Samtidig var målet også en påminder om Martials store måltalent, der tid fik United til at bruge ikke mindre end 320 millioner kroner på at hente ham til klubben.

Et beløb, der i sidste ende kan stige til samlet 515 millioner kroner i diverse bonusser, hvoraf en af dem bleb udløst i dag med Martials 25. mål.

Den franske angriber har under José Mourinhos styre i denne sæson scoret 8 mål i 34 kampe. I sidste sæson, hans første i den røde trøje, nettede han 17 gange i 49 kampe.

Manchester Uniteds andet mål mod Burnley blev sat ind af en anden offensivspiller, som kan se frem til mere spilletid i Ibrahimovics fravær: Wayne Rooney.

Den 31-årige stjerneangriber, som har varmet mere bænk end spillet fodbold i denne sæson, scorede til 2-0 i første halvleg.