En 5-meter høj bronzestatue afbilleder nu Zidanes udvisning fra VM-finalen i 2006.

Vi har aldrig præcist fået at vide, hvad der udløste Zidanes brystskalle på den italienske forsvarer Marco Materazzi i VM-finalen i 2006. Den almene konsensus er, at det drejede sig om nedværdigende udtalelser rettet mod Zidanes søster.

Dette mysterium til trods er situationen, der fulgte efter Materazzis bemærkning, nu foreviget i en fem meter høj bronzestatue lavet af den algeriske kunstner Adel Abdessemed. Statuen står foran det moderne kunstmuseum Centre Pompidou i Paris.

Zidanes skalle fik ham sendt af banen, hvilket blev det sidste man så til Zidane i den franske landsholdstrøje. Frankrig tabte i øvrigt VM-finalen på straffespark.