Xavi og Andrés Iniesta kan med en sejr over Portugal i aftenens EM-semifinale fejre jubilæum sammen.

Kvalificerer Spanien sig til søndagens finale på Det olympiske stadion i Kiev, skal Xavi og Andres Iniesta spille finale sammen for 20. gang. Imponerende.

Hele 17 gange har Spaniens 8' er og 6' er ført Barcelona i en finale, og lagt sammen med EM-finalen i 2008 og VM-finalen i 2010 er jubilæet inden for rækkevidde. Og så plejer de to herrer tilmed at gå hele vejen, når de først er i en finale. Således har de vundet 16 af dem og kun tabt tre.

De tre tabte finaler var i FIFA Club World Cup i 2006 til Sport Club International, den europæiske Super Cup til Sevilla i 2007 og den spanske pokalfinale til
Real Madrid sidste år. Men mon ikke de overlever som både Europaog verdensmestre, tredobbelte Champions League-vindere, femdobbelte spanske mestre og med et par spanske pokaltitler og flere trofæer i bagagen? Men inden jubilæet er en realitet, skal de lige forbi Portugal, som de slog ved VM i 2010.

- De er bedre end ved VM. De har forbedret og modnet sig og forsvarer meget godt, og så er de meget farlige på kanterne med Nani og Cristiano Ronaldo spillere, der kan drible og skyde brillant, siger Xavi.