Der blev kun plads til én dansk angriber i trupperne op til lørdagens duel i Premier League i Cardiff, hvor topholdet Arsenal kommer på besøg. Og valget faldt ikke på Nicklas Bendtner.

For mens Cardiff-manager Malky Mackay igen har placeret den tidligere FCK-bomber, Andreas Cornelius, blandt sine mulige indskiftere, har kollegaen hos Arsenal, Arsene Wenger, denne gang valgt helt at se helt bort fra sin danske valgmulighed, Nicklas Bendtner.

Bendtner sad ellers på bænken hos Arsenal både i sidste weekends hjemmekamp mod Southampton og i midtugens Champions League-opgør mod franske Marseille. Men efter hans mildt sagt uheldige optræden hjemme i London, hvor han blev anholdt af politiet og afhørt i en hærværkssag, indgår han ikke længere i Wengers planer.

Kampen mellem Cardiff og Arsenal spilles klokken 16.00.