KØB PLUS!

Wenger: Vi skal på storindkøb

Arsenals Arsene Wenger lover næsten guld og grønne skove i indeværende transfervindue.

Arsenals manager Arsene Wenger er helt klar i mælet. The Gunners er klar til at bruge store summer af penge, og det er nu, lige nu. Ifølge klubbens franske træner, har indkøbene de senere år været begrænset af opførelsen af Emirates Stadium, men nu skulle der igen være penge i Wengers tegnebog.

Efter flytningen fra Highbury til Emirates i 2006 har det været svært for londonklubben at hente store navne ind. Men til Daily Mail fortæller Wenger nu, at den økonomiske byrde endelig er lettet, og han er nu klar til at vise Arsenals økonomiske muskler på transfermarkedet.

- Min plan er at beholde alle de spillere, som vi har, og derefter til at tilføje nogle nye navne, måske, hvis det er muligt, to nye spillere til truppen, lyder det fra Wenger.

- Vi er nu kommet i en meget stærkere position, økonomisk set, så vi kan nu igen bruge penge.

- Vi vil gøre store indkøb, fordi vi havde en begrænset mængde penge, fordi vi byggede et stadion og blev nødt til at betale til det.

- Hvis man ser på enhver klub, der har gjort det, så er de også gået ned [i niveau].

- Vi holdt os på øverste niveau, ja uden at vinde Premier League, men vi har hele tiden være på øverste niveau.

- Men vi vil gøre lidt ligesom Barcelona også har gjort: Vi vil selv producere kernen af holdet og tilføje spillere udefra, der giver et virkelig plus, lyder det fra Arsene Wenger.

tipsbladet.dk

Læs også: