Vucinic-hammer satte Juve i gang

Juventus sejrede sikkert, da Fiorentina lørdag aften var på besøg i Torino.

De regerende italienske mestre vandt 2-0 over ligaens nummer seks, og dermed har Juventus nu fem points forspring til Napoli på andenpladsen. Syditalienerne spillede sent søndag 1-1 ude mod Lazio.

Juventus var bedste hold på banen mod Fiorentina, og det er derfor svært at indvende noget imod sejren til Serie As duks. Angriberen Mirko Vucinic satte hjemmeholdet i gang efter 20 minutters spil med en hammer af en halvflugter fem meter udenfor feltet - fuldstændig uden chance for Fiorentinas målmand.

Matri bidrog også til festlighederne, da han køligt sparkede scoringen til slutresultatet 2-0 i kassen i det 41. minut, efter han blev spillet helt fri i Fiorentinas felt.

Juventus havde gode muligheder for at udbygge føringen i anden halvleg, men skarpheden manglede i de afgørende situationer.

Det ændrer dog ikke ved, at 'Den gamle dame' kørte en sikker sejr i land og stadig ligner det bedste bud på en italiensk mester.

Læs også: