Det meget sene straffespark, der sendte Holland videre til VM-kvartfinalen i 2014 på bekostning af Mexico, er aldrig blevet glemt af de fleste mexicanske fodbold-supporters. Men for én fan har det været ekstra slemt.

For 394 dage i træk har fodboldfanen med Twitter-navnet, @Josesomor26, dagligt skrevet et tweet til det hollandske fodboldforbund og FIFA, med ordene:

»No era penal« - eller »Det var ikke et straffespark.«

Straffesparket, der blev tildelt Arjen Robben i overtiden efter en tackling af Rafael Marquez og som Klaas-Jan Huntelaar scorede på, sikrede Holland en 2-1 sejr over Mexico, der for nylig vandt landsholdsturneringen for Nord- og Mellemamerika, Gold Cup.

Bayern München-spilleren har iøvrigt senere tilstået, at han filmede i kampen, men ikke ved straffesparket.

Det til trods for at Rafael Marquez hævder, at Arjen Robben sagde til ham efter kampen, at der ikke var straffespark.

Nu, efter mere end et år med daglige 'no era penal'-tweets, har det hollandske fodboldforbund endelig svaret fodboldfanen i forbindelse med Mexicos sejr i Gold Cup.

»Tillykke! @Josesomor26 #Detvaretstraffespark«

Det hollandske svar, der ikke indholdte en tilståelse, har ikke fået Twitter-brugen til at stoppe endnu.