Der kan efterhånden ikke være meget tvivl om, at størstedelen af det fodboldinteresserede Danmark har været Leicester-sympatisører på det seneste. Både på grund af danske Kasper Schmeichel og på grund af det romantiske fodboldeventyr, som det midtengelske hold har kreeret.

Mandag aften var det nok også kun Tottenhams fans, der håbede på, at Leicester Citys mesterskabstriumf som minimum ville blive udskudt en uge eller to. Det skete ikke, og nu er holdet, der for to år siden rykkede op i den bedste engelske række, blevet mestre.

At dømme ud fra reaktionerne på det sociale medie Twitter dagen derpå er der blandt de kendte danskere mildest talt udbredt tilfredshed med, at Premier League-trofæet endte hos 'The Foxes'.

Mange nøjes med ønsker tillykke til Kasper Schmeichel og resten holdet, mens andre trods Twitters begrænsning på 140 tegn forsøger at sætte lidt flere ord på.

En af dem er Kevin Magnussen, der med søndagens 7. plads ved Formel 1-grandprixet i Sochi selv oplever stor succes i øjeblikket.

Også Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen var mandag aften hurtig til at ønske tillykke til både Kasper Schmeichel og hans far Peter Schmeichel.

Den tidligere, danske boksestjerne Mikkel Kessler ønskede også tillykke i et nærmest euforisk tweet.

Inden kampen mod Leicesters egen kamp mod Manchester United søndag ønskede han også held og lykke.

Ligesom mange internationale fodboldstjerner har en af Danmarks helt store legender også været ude med en lykønskning. Preben Elkjær laver en humoristisk reference til, at han som Champions League-ekspert allerede nu skal til at begynde at gøre sig klog på Leicester-holdet.

Ud over de ovenstående har der været mange andre lykønskninger på Twitter fra danskerne. Fra Camilla Martin til Hans Philip, der er den ene halvdel af den danske musik-duo Ukendt Kunstner.