To spillere, Ronaldo og Messi, overskygger for tiden alt og alle i fodboldverdenen. Der findes dog en tredje spiller i La Liga, der for alvor imponerer.

Atletico Madrid holder sig til i den spanske top. De ligger efter ni runder á point med Barcelona og har vundet samtlige otte kampe siden sæsonpremieren, der endte uafgjort. Det medfører den bedste sæsonstart til lillebroren i Madrid siden sæsonen '95-'96. Dengang blev det til guld.

En af hovedårsagerne til hovedstadsholdets succes må unægteligt tilskrives målmaskinen Falcao, der i søndagens opgør mod Osasuna med sin ene scoring nettede for 11. kamp i træk. Det var hans 17. mål i stimen, der inkluderer tre landskampe for colombianeren. Den sydamerikanske målsluger har siden sin ankomst til Atletico holdt et fantastisk målsnit, og han er en vigtig del af træner Simeones hold, der i år har vist sig rigtigt svært at slå.

Men det er altså vanskeligt at tilrage sig opmærksomhed med to fodboldfænomener som Messi og Ronaldo foran sig i køen. Sidste år var der ikke mange der snakkede om Falcaos 24 sæsontræffere i La Primera, Tilsat 12 kasser i 13 kampe i Europa League. En mageløs debutsæson.

Og heller ikke mange er ophidsede over Falcaos hidtidige 10 sæsontræffere på ni kampe - måske fordi Messi og Ronaldo har lavet henholdsvis 13 og 11.