Europa League-kampen mellem Olympique Lyon fra Frankrig og Besiktas fra Tyrkiet måtte udsættes i tre kvarter. Det skyldtes en invasion af banen fra publikums side.

Ifølge BBC var det franske fans, som søgte tilflugt på banen, fordi de følte sig truet af fyrværkeri og kasteskyts fra de tyrkiske fans. Men ffølge Daily Mirror blev de tyrkiske fans også overfaldet af franske hooligans. Nogle Besiktas-fans flygtede, mens andre valgte at kæmpe mod de franske hooligans.

Spillerne tog flugten til omklædningsrummene, imens politiet forsøgte at få så meget styr på situationen, at kampen kunne fløjtes i gang.

Det skulle være sket allerede klokken 21.05, men først 45 minutter senere så det ud som om, politiet havde fået situationen under kontrol.

Der udbrød slåskampe på tilskuerpladserne inden kampen mellem Olympique Lyon og Besiktas.
Der udbrød slåskampe på tilskuerpladserne inden kampen mellem Olympique Lyon og Besiktas. Foto: Emmanuel Foudrot
Vis mere

De to holds spillere samledes i midtercirklen og klappede ud til publikum, hvorefter kampen gik i gang.

Allerede inden kampen havde stemningen været ondskabsfuld imellem de to fangrupper.

Foto: Robert Pratta
Vis mere

 

.