Som bekendt er Nicklas Bendtner og det danske landshold ikke en del af VM-slutrunden i Brasilien, og det har Bendtner udnyttet til at smutte på en drengerøvs-tur til Las Vegas.

For de fodboldspillere, der ikke er at finde i VM i Brasilien, er det ferie-tid, og det er det også for danske Nicklas Bendtner, der flittigt opdaterer sine mange følgere på Twitter og Instagram.

Først lagde han et billede op fra tropiske Hawaii, hvor han og to kammerater så Brasilien slå Kroatien 3-1 i VM's åbningskamp.

Læs også: Zangenberg: Sådan scorede Bendtner mig


Derefter steg Bendtner og vennerne ombord på et fly med destination til spillebyen Las Vegas, hvor der blev festet til en koncert med den svenske stjerne-dj Avicii på natklubben XS.

På billedet, som Bendtner har lagt op på sin Instagram-profil, er drinksene klar og humøret højt, som man forventer en rigtig Las Vegas-fest er.

Nicklas Bendtner har endnu ikke fundet en ny klub, efter at hans kontrakt med Arsenal ikke blev forlænget.