Den belgiske forsvarsspiller skamroser den danske Ajax-stjerne og påpeger, at han passer perfekt til Tottenham. Rygterne tager dermed til i styrke.


Christian Eriksen er en ombejlet spiller på den helt store europæiske scene, hvilket senest har rygtet ham til White Hart Lane. Et rygte, som Ajax-spilleren dog forholder sig roligt til.

Den tidligere holdkammerat fra Ajax-tiden, Jan Vertonghen, roser imidlertid Eriksen til skyerne og ser gerne at Eriksen flytter teltpælene til London.

- Teknisk er han en af de bedste spillere, jeg har spillet med. Han kan bruge sin højre og venstre fod lige godt, og han er altid i form, siger Jan Vertonghen ifølge SkySports.

Matchvinderen fra kampen mod Swansea påpeger dog, at Eriksen mangler en smule fysik.

- Siden han var 17 eller 18 har han spillet et hav af kampe for Ajax, og han har næsten aldrig været skadet. Når han får en smule mere fysisk styrke, mener jeg, at han spille på ethvert hold, udtaler Vertonghen.

Den danske landsholdstjerne har hørt om Spurs-rygtet, men forholder sig roligt til det.

- Jeg har læst om det, men det er bare rygter. Det afhænger også af, hvad Ajax vil. Jeg håber og tror, at jeg slutter sæsonen af med Ajax, siger Christian Eriksen til goal.com.

Christian Eriksens kontrakt med Ajax Amsterdam udløber i sommeren 2014.