Et af verdens mest berømte fodboldstadions skifter navn.

Fremover skal den spanske storklub Real Madrids stjerner som Cristiano Ronaldo og Toni Kroos ikke længere spille på 'Santiago Bernabeu', men på 'Abu Dhabi Bernabeu'.

Det beretter den spanske avis AS.

Beslutningen, som Real Madrids bestyrelsesformand Florentina Perez angiveligt har sagt god for, indebærer en årlig udgift på 150 mio. kroner for det Abu Dhabi-baserede olieselskab IPIC.

Hermed får Real Madrid penge i kassen til at financiere den mere end 3,5 mia. kroner dyre renovering af stadion, der skal have øget kapaciteten af  siddepladser til 88.500.

Det er første gang, at et spansk stadion får arabisk navn. I England spiller Manchester City på 'Etihad Stadium', mens Arsenal i efterhånden flere år har haft hjemmebane på 'Emirates Stadium'.