Vi ser det igen og igen. Liverpools tyske manager, Jürgen Klopp, som hopper og råber, jubler og græmmer sig med voldsomme fagter på sidelinjen. Nøjagtig som han gjorde i sine mange år som succestræner for Borussia Dortmund.

Søndag eftermiddag står han og Liverpool-mandskabet over for Manchester United, som har en hel anden stil repræsenteret på trænerbænken. Personificeret ved den hollandske manager Louis van Gaal, der som oftest nøjes med at nedføre et par noter i sin sorte mappe. Hvad enten det går godt eller dårligt på banen.

Men sådan har det ikke altid været. I sine yngre dage som toptræner var der ligheder mellem søndagens to kombatanter, fortalte 64-årige Louis van Gaal på et pressemøde før søndagens slagudveksling. Det skriver flere engelske medier.

Jürgen Klopp som vi kender ham på sidelinjen.
Jürgen Klopp som vi kender ham på sidelinjen. Foto: Carl Recine
Vis mere

»Da jeg var yngre, var jeg ligesom Klopp,« sagde United-manageren, der i tirsdagens 3-3-målfest mod Newcastle for en sjælden gang faktisk luftede en smule af af sin ungdoms vildskab på sidelinjen.

»Nu som 64-årig kan jeg kontrollere min passion mere,« forklarede han.

Der skulle en særlig episode til at ændre Louis van Gaals stil. En episode, som for den nuværende United-manager beviste, at man ikke vinder noget som træner ved at gestikulere kraftigt. I hvert fald ikke, hvad angår dommerkendelser.

Scenen var Champions League-finalen i 1995 mellem AC Milan og Ajax Amsterdam, der var ledet af Louis van Gaal. Hollænderne sejrede 1-0 og sikrede van Gaal karrierens største triumf, men undervejs mistede han besindelsen, da den finske storspiller Jari Litmanen ifølge van Gaal blev snydt for et straffespark.

Louis van Gaal i tiden som Ajax-træner, hvor han havde sværere ved at kontrollere sit temperament. Får her en sludder med forsvarsspilleren Mario Melchiot
Louis van Gaal i tiden som Ajax-træner, hvor han havde sværere ved at kontrollere sit temperament. Får her en sludder med forsvarsspilleren Mario Melchiot Foto: MARCEL ANTONISSE
Vis mere

»Jeg var gal, så jeg lavede et karatespark på sidelinjen - cirka en fod væk fra fjerdedommeres ansigt. Jeg ville vise ham, hvad der skete med Litmanen.«

»Der burde være dømt straffe, men dommeren fløjtede ikke. I det øjeblik indså jeg, at en manager kan aldrig influere en dommer med det, han gør på sidelinjen.«

Mere end 20 år senere er Louis van Gaal ikke den samme. Men episoden - og ikke mindst fjerdedommeren fra finalen i Wien - er ikke glemt.

»Jeg er en smule ældre nu, men jeg ser stadig dommeren fra 1995. Han er dommerbedømmer i UEFA nu og minder mig om, hvad der skete den aften.«

Kl. 15.05 står Louis van Gaal på sidelinjen igen, når arvefjendeopgøret mellem Liverpool og Manchester United fløjtes i gang på Anfield. Formentlig med en vildt gestikulerende Jürgen Klopp og en afdæmpet Louis van Gaal.