BT præsenterer dig for det landshold, Åge Hareide skulle sætte, hvis han alene baserede sin landsholdsudtagelser på kolde tal og facts.

I samarbejde med Tipico og DBU får BT hver uge stillet ugens hold, når der tages højde for en lang række parametre. Danske fodboldspilleres præstationer rundt i verden analyseres og rangeres på en score fra 1-10 ud fra en lang række forhold. Denne gang er det et særligt månedens hold, som tager udgangspunkt i de danske spillere, som har gjort det bedst i maj måned.

Bundesliga-danskerne Jannik Vestergaard og Andreas Christensen gør det fortsat godt i Tyskland, og de to udgør tradiotionen tro det stærke midterforsvar på månedens Tipico-hold.

Christian Eriksen indtager den offensive midtbane sammen med Magnus Troest, og atter engang sniger Christian Gytkjær sig med op i angrebet efter en stærk indsats for Rosenborg gennem hele maj måned, hvor det blevet til et par mål for den tidligere FCN-angriber.