KØB PLUS!

United historisk meget værd

Manchester United er mere end 18 milliarder kroner værd. Aldrig har et sportshold været værdisat så højt

18,3 milliarder kroner. Så meget er Manchester United værd, viser en ny opgørelse fra Forbes Magazine.

Det svimlende beløb gør ikke blot de engelske vicemestre til verdens mest værdifulde sportshold. Det er samtidig første gang nogensinde, et sportshold værdisættes til mere end tre milliarder dollars svarende til 16, 65 milliarder kroner.

Den voldsomme værdisum sker efter en nylig stigning på aktiemarkedet, hvilket bringer Premier Leagues øjeblikkelige tophold klart i spidsen af Forbes Magazines liste.

Verdens næstmest værdfulde sportshold er NFL-mandskabet Dallas Cowboys. Det amerikanske fodboldhold er "kun" cirka 11,5 milliarder kroner værd.

Ifølge magasinet er det nye sponsorkontrakter, der har fået United-aktierne til at stige, og værdien kan endda stige yderligere med klubbens øjeblikkelige succes. Klubben stormer mod en Premier League-titel og er også godt med i den pengestærke Champions League-turnering. Her møder de mægtige Real Madrid i ottendedelsfinalen.

Læs også: