Fenerbahce er videre i Europa League på bekostning af Feyenoord. Manchester United klarede også selv ærterne.

United vandt 2-0 ude over Zorya og kan som gruppetoer trække FC København i lodtrækningen til 16.-delsfinalerne på mandag.

 
Gent formåede at spille sig videre fra gruppespillet, da Kalifa Coulibaly fik taget en lang aflevering ned med brystet og hakkede på kasse langt udefra til 1-0!
Vis mere

Manchester United kunne nøjes med uafgjort ude mod Zorya, som havde spillet uafgjort i de to hidtidige hjemmekampe i Ukraine i gruppen.

I første halvleg havde United svært ved at skabe chancer.

 
Villarreal var i problemer, da Steaua udlignede til 1-1 men Manuel Trigueros afgjorde kampen med et genialt lop, som tog det nederste af overliggern og lige akkurat seng sig ind over stregen.
Vis mere

Anden halvleg var dog blot tre minutter gammel, da Henrikh Mkhitaryan viste klassen for gæsterne fra England.

Han erobrede bolden på midten af banen, tog hele turen mod mål, afdriblede sine modstandere og placerede køligt forbi Zoryas målmand til 1-0.

20 minutter før tid var ukrainerne tæt på udligning, men målmand Sergio Romero reddede flot.

Tre minutter før tid slog Zlatan Ibrahimovic 2-0-sejren fast - se hans kølige afslutning i videoen ovenover.

/ritzau/