Yussuf Poulsen og Uffe Bech var Morten Olsens små overraskelser, da der tirsdag blev udtaget det landshold, der skal spille EM-kvalifkationskampe mod først Albanien ude den 11. oktober og derefter Portugal hjemme den 14. oktober.

Begge unge herrer på henholdsvis 20 og 21 år, og begge har haft masser af mål i støvlerne i denne sæson indtil nu.

I den tyske 2. Bundesliga har Yussuf Poulsen fra RB Leipzig scoret seks gange, mens Uffe Bech med en scoring mandag i FC Nordsjællands sejr over OB bragte sin ligatotal op på syv scoringer.

Derudover var Simon Poulsen tilbage i den 22 mand store trup, hvor Kian Hansen fra franske Nantes også var et af de navne, man bemærkede.

Den så i sin helhed sådan ud:

Jesper Hansen
Kasper Schmeichel
Stephan Andersen

Andreas Bjelland
Daniel Agger
Kian Hansen
Nicolai Boilesen
Peter Ankersen
Simon Kjær
Simon Poulsen

Christian Eriksen
Jakob Poulsen
Lasse Schøne
Lasse Vibe
Pierre Emile Højbjerg
Thomas Kahlenberg
William Kvist
Martin Braithwaite
Michael Krohn-Dehli

Nicklas Bendtner
Uffe Bech
Yussuf Poulsen