Ung dansker har fået Bayern-debut

Det 17-årige danske talent, Pierre Emile Højbjerg, har fået sin førsteholdsdebut

Pierre Emile Højbjerg fik tirsdag sin debut på Bayern Münchens førstehold i en træningskamp mod Schalke 04 under klubbens træningslejr i Qatar.

Den unge danske midtbanespiller, der kom til den tyske klub fra Brøndby IF i sommeren 2012, blev skiftet ind i stedet for Bastian Schweinsteiger i det 66. minut.

Bayern München og Schalke 04 mødtes som led i januartræningen, og selvom det ikke var en kamp af betydning, så satte Bayern München alligevel en tyk streg under egen dominans ved at slå Schalke 04 med 5-0. Målene blev sat ind af Thomas Müller (2), Mario Mandzukic (2) og Mario Gomez.

Bayern München ligger nummer ét i Bundesligaen med ni point ned til andenpladsen, der indtages af Bayer Leverkusen.

Læs også: