UEFA åbner sag mod Tyskland og Portugal

Danmarks kommende modstandere i gruppespillet kan formentlig se frem til lidt mere end bare en løftet pegefinger fra UEFA.

De to hold mødtes lørdag aften i en kamp, som EM-favoritterne fra Tyskland vandt med 1-0.

Men i forbindelse med kampen opstod der to episoder, som nu gør, at UEFA åbner en sag mod hver af de to nationers fodboldforbund.

Under kampen smed tyske fans diverse kasteskyts og fyrværkeri ind på banen, og det må man ikke.

De portugisiske spillere tog sig en forlænget pause i omklædningsrummet mellem de to halvlege. Det medførte, at anden halvleg blev fløjtet i gang en smule senere en planlagt. Den slags accepterer UEFA ikke, og derfor kan portugiserne - ligesom tyskerne - se ud til at få problemer med UEFA.

Om de to nationers fodboldforbund kommer til at modtage en bøde med posten vides endnu ikke, da der først bliver taget endelig stilling til en eventuel straf den 14. juni.

Danmark møder på onsdag Portugal, mens Tyskland er modstanderen på søndag.

Læs også: