UEFA har åbnet en disciplinærsag mod Nicklas Bendtner for danskerens reklame-stunt mod Portugal.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Nicklas Bendtner vil blive behandlet af UEFAs disciplinærudvalg, og kan på mandag forvente at få en straf for have udvist upassende opførsel i forbindelse med kampen mod Portugal.

UEFA oplyser fredag middag på deres website, at der er åbnet en disciplinærsag, som følge at brud på en af deres love, som handler opførsel. I en kortfattet meddelelse oplyser UEFA, at der vil være en høring på mandag, og Bendtner kan formentlig forvente en straf til den tid.

Bendtner får dermed arbejdsro til Danmarks kamp mod Tyskland på søndag.

Sagen opstod, da Nicklas Bendtner efter sit andet mål mod Portugal i onsdags løb ud mod sidelinjen, hev lidt ned i bukserne, op i trøjen og afslørede et par underbukser, hvorpå der stod "Paddy Power", som er navnet på en bookmaker.

Den handling stred imod UEFAs regler om, at man ikke må reklamere.

Nicklas Bendtner forklarede umiddelbart efter kampen, at det var et par lykkeshorts, han havde på, og at han ikke havde til hensigt at reklamere. Han havde ikke nogen aftale med bookmakerfirmaet, sagde han. Dagen efter måtte han dog indse, at hans handling ikke var så smart, da han havde haft en samtale med DBU.

- Det har jeg fået at vide nu. Det var ikke en bevidst ting fra min side. Jeg jublede, som jeg plejer og trak lidt op i trøjen. Det er ikke første gang, jeg har de der boxershorts på. Dem har jeg haft på før, også mod Holland. De har bragt mig held tidligere, sagde Nicklas Bendtner til sporten.dk. 

DBUs partner Ladbrokes, som har eneret som bookmaker i forbindelse med DBU, har accepteret Bendtners og DBUs forklaring, men vil ikke se det gentaget.

Paddy Power er kendt som et offensivt bookmakerfirma, der bruger diverse frække metoder for at få opmærksomhed. Firmaet har givet udtryk for, at de vil hjælpe Bendtner med at betale en eventuel bøde, hvilket meget vel kan blive resultatet af høringen på mandag.