Næsten 15 år i kløerne på Ajax Amsterdam og det hollandske retsvæsen er slut for Michael Laudrup. BT kan nu afsløre, at den skattesag, der siden 2001 har verseret med Laudrup på anklagebænken i de seneste år, nu er et lukket kapitel. Med det danske fodboldikon stående tilbage som sejrherre.
Laudrup har vundet en både lang og særdeles speget sag mod sin gamle klub og tidligere arbejdsgiver. En sag, hvor Ajax Amsterdam i det civile hollandske retssystem har anklaget den nuværende cheftræner i Al-Rayyan for skatteunddragelse, manglende betaling og uberettiget berigelse. Og en sag, der fik fodboldeuropas opmærksomhed, da Ajax i 2013 indrykkede en annonce i den hollandske avis De Telegraaf, hvori klubben efterlyste Michael Laudrup, der på daværende tidspunkt var manager i Premier League-klubben Swansea.
Efter hele to retssager har dansk fodbolds største navn gennem tiderne fået medhold. Men undervejs skulle Laudrup igennem både en indledende retssag og en appelsag.
BT har fået aktindsigt i begge sager og kan nu afsløre, hvordan byretten i Amsterdam 2. maj 2014 gav Ajax medhold i, at den hollandske klub i princippet kunne inddrive et beløb på 9,3 millioner kroner i nutidige penge (dengang 1,251 millioner euro, red.). Knap to måneder senere appellerede den danske træner dommen, og 19. maj sidste år fik han medhold i appelretten. Han skal derfor ikke betale sin tidligere klub penge.
»Det er fint at få medhold. Men helt ærligt gider jeg ikke tale om eller tænke mere på den sag. For det første på grund af den tid, som den har taget. Men i lige så høj grad fordi det er - eller rettere var - en til tider uforståelig og nærmest grotesk sag,« siger Michael Laudrup til BT.
Den groteske og komplekse sag, der nu har fundet sin afgørelse, går i teorien helt tilbage til sommeren 1997, hvor Michael Laudrup skiftede et eventyr i japanske Vissel Kobe ud med en kontrakt i Ajax Amsterdam. En kontrakt, der skulle blive Laudrups sidste som aktiv fodboldspiller.
Laudrups aftale med Kobe var udløbet, så han rykkede fra Japan til Holland på en fri transfer, uden at Ajax skulle betale et transferbeløb. Sådan ville det være på normal vis.
I forbindelse med skiftet fik Laudrup, som andre spillere der skifter klub på en fri transfer, en sign-on-fee. En form for velkommen-til-bonus. Ifølge sagsakterne fik Laudrup en et-årig kontrakt med den hollandske storklub, der til gengæld betalte den danske spiller 3,4 millioner kroner før skat (1 mio. gylden) i sign-on-fee. Samtidig fik Laudrup en kontraktoption på endnu et år. Blev den aktuel, skulle Ajax betale ham yderligere i alt 8,4 millioner kroner (2,5 mio. gylden).
I Holland er overgangssummer eller transferbeløb ikke skattepligtige. Det er løn og sign-on-fees til gengæld. Det fik Ajax til at vælge en kreativ – og i sidste ende – ulovlig løsning.
I 48 timer i sommeren 1997 var Michael Laudrup på mystisk vis ejet af den bosniske klub NK Celik, der havde danskerens spillercertifikat i besiddelse. I hvert fald i teorien. Ajax betalte en overgangssum til den bosniske klub, men ifølge de hollandske myndigheder landede disse penge i sidste ende i Michael Laudrups lommer.
Af de sagsakter, som BT har fået indsigt i, fremgår det, hvordan Ajax Amsterdam 8. september 1997 overfører 1,95 mio dollar (i dag 13,3 mio. kroner) til en konto hos Banco Atlantico New York. På posteringen står: Vedrørende Michael Laudrup.
Én måned senere - 9. oktober 1997 - modtager Michael Laudrup 960.000 dollar (6,5 mio. kroner) på sin konto hos Unibank i København. 2. marts året efter lander yderligere 400.000 dollar (2,7 mio. kroner) på Laudrups konto. Pengene kommer fra ABC Banque Internationale de Monaco, men overførslen er bestilt af Banco Atlantico New York – banken, Ajax Amsterdam en måned tidligere har overført penge til.
På den måde blev betalingen bogført som en overgangssum til en anden klub og dermed fritaget fra skat. Men i virkeligheden var der tale om skattepligtig ’løn’ indbetalt til Michael Laudrup på kreativ vis.
Det var i hvert fald, hvad det hollandske retsvæsen fastslog i 2012. Omstændighederne omkring pengeoverførslen til Laudrup og spørgsmålet om sign-on-fee eller overgangssum dannede sammen med en tilsvarende sag med Laudrups tidligere holdkammerat i Ajax, georgiske Shota Arveladze, grobund for en retssag mellem de hollandske skattemyndigheder og Ajax Amsterdam. Sagen, der lød på anklager om skatteunddragelse og forfalskning af bilag, gik hele vejen til den hollandske højesteret, hvor den blev afgjort 19. juni 2012. Med Ajax som taber.
Inden da var gået 11 års slåskamp i det hollandske retssystem. En slåskamp, der blev kickstartet i 2001, da de hollandske myndigheder ransagede Ajax’ lokaler og anholdt flere personer. I samme moment fik også Michael Laudrup sit hjem ransaget.
De følgende år gik retssagen mellem det hollandske skattevæsen og storklubben fra Amsterdam hele vejen til sidste instans i det hollandske retsvæsen. Her blev Ajax til sidst dømt til at betale 22 millioner kroner tilbage til staten. Af dem stod der – ifølge sagsakterne - Michael Laudrup på de 9,3 millioner. Dertil kom diverse renter. Retten fastslog, at beløbet, som Ajax havde betalt NK Celik, i sidste ende var endt hos Michael Laudrup og derfor var at regne som en sign-on-fee – ikke en overgangssum. Pengene skulle dermed beskattes derefter.
Michael Laudrup spillede derfor en central rolle i skattevæsenets sagsanlæg mod Ajax Amsterdam, men de hollandske myndigheder fandt ikke belæg for at anlægge en separat sag mod danskeren. Det gjorde til gengæld Ajax, der først forsøgte at inkludere Laudrup i sagen og siden trak Laudrup ind i en civil retssag, for at få muligheden for at indkræve de 9,3 millioner kroner. Det er denne civile retssag – og den efterfølgende appelsag - BT nu kan afsløre udfaldet af tre år efter, den stjal overskrifter over hele Europa, da Ajax efterlyste Laudrups ’whereabouts’ i offentligheden.
Spørgsmålet, retten i Amsterdam i første omgang skulle tage stilling til, var, om Ajax kunne sende regningen på de 9,3 millioner kroner videre til Michael Laudrup. Vandt Ajax sagen, havde de kort sagt hjemmel til at indkræve millionbeløbet fra Laudrup. Og det gjorde klubben ved første instans.
I retten fremførte den hollandske klub ifølge sagsakterne blandt andet, at pengeoverførslen og hele idéen omkring NK Celiks indblanden kom på Michael Laudrups opfordring. Ajax havde også rettens ord for, at beløbet, klubben overførte til den bosniske klub, var at regne som et sign-on-fee til Laudrup – ikke en betalt transfersum. Samme detalje, som Ajax tabte på i dén retssag, den hollandske stat kørte mod klubben.
Laudrup fastholdt modsat, at der var tale om en transfersum mellem Ajax og NK Celik, og at sagen derfor ikke direkte omhandlede ham. Argumentet, Laudrups to advokater slog tungest på, var dog, at sagen - ifølge dem - ikke hørte under hollandsk lov, og at retten i Amsterdam ikke havde jurisdiktion til at føre sagen. Både fordi Laudrup – præcis som i dag – heller ikke dengang var bosat i Holland. Men også fordi Laudrups ansættelsesforhold i Ajax lå over 15 år tilbage i tiden på et tidspunkt, hvor skattelovgivningen i Holland var anderledes, end den er i dag.
Ajax’ argumenter vejede tungest, og i byretten fik de medhold. De kunne derfor indkræve penge af Laudrup, men gjorde det ikke. Til gengæld valgte Michael Laudrup at appellere afgørelsen. Og det gav bonus.
Få dage efter, Shota Arveladze havde fået medhold i en lignende retssag med Ajax som den anklagende part, fik Laudrup 19. maj 2015 appelrettens ord for, at han ikke skylder den hollandske storklub penge.
Her blev der lagt vægt på, at Ajax som arbejdsgiver ikke kunne komme efter Michael Laudrup som arbejdsgiver og ’svag part’ i en sådan skattesag. Samtidig fastslog appelretten, at det hollandske retssystem ikke har jurisdiktion til at dømme Michael Laudrup, da han ikke bor i landet.
BT har forsøgt at få et interview med ledelsen i Ajax Amsterdam, men hollænderne har ikke ønsket at stille op. Klubbens kommunikationschef, Miel Brinkhuis, forklarer hvorfor i en mail:
»Vi har besluttet ikke at lade os interviewe omkring sagen. Det er en meget kompliceret sag, som går helt tilbage til 1997. Fordi det er en sag mellem en tidligere spiller og vores klub, og fordi det er en sag, der har været lukket siden 2015, er det ikke en sag, vi vil gå i detaljer med i medierne. Gjorde vi det, ville det genåbne diskussionerne i offentligheden, og det vil vi gerne undgå,« lyder fra Brinkhuis.
Michael Laudrup har intet hørt fra Ajax Amsterdam, siden han for nu 17 måneder siden fik medhold ved den hollandske appeldomstol. Netop Ajax er blevet dømt til at betale samtlige omkostninger i forbindelse med retssagen.
