Tirsdagens Champions League-runde kastede ikke de store overraskelser af sig. Det var også småt med dramatiske begivenheder og kunstnerisk udførte mål. Men så bidrog dommerne til gengæld til underholdningen.

Og for en gangs skyld var det ikke deres præstationer med fløjten og kortene, der var ikke fokus. Nej, dommerne blev aftenens store samtaleemne på grund af deres nye tøj.

Dommerne har i årevis stillet op i stadig mere besynderlige farvede bluser, men denne aften handlede det i stedet om bukserne.

De enten hvide eller gråmelerede, posede shorts fik mange ord med på vejen. Ikke bare hjemme foran tv-skærmene og ude på stadion, men også på Twitter, hvor eksperter, journalister og fans på skift grinte og græmmede over UEFA dommer-kollektionen efterår/vinter 2014.

- Hvad har den forbandede dommer på - jeg troede, at det var en fan, der var løbet på banen, skriver den tidligere Everton- og Manchester United-spiller, nu ekspertkommentator, Phil Neville.

  

- Versace har gjort et godt stykke arbejde med dommer-uniformerne... eller er det Dolce&Gabbana, spørge den tidligere norske profil Jan Aage Fjørtoft ironisk.

  

Den indiske skuespiller og forfatter Sanjeev Bhaskar mente, at han kunne genkende dommernes bukser:

- Den nye Champions League-dommertøj ligner på afstand et par ridebukser. Har også brug for en ridepisk - egentlig ret irriterende, konstaterer han.
   
  

Også blandt danske journalister var dommernes nye shorts et samtaleemne:

- Det bedste man kan sige om de nye dommerdragter i CL er, at de får fyrene med fløjten til over en bred kam at se 10 år ældre ud, skriver DRs Andreas Kraul.

 

- Hvad sker der lige med Champions League-dommernes tøj. Kan man nu heller ikke holde det i én farve længere? Suk, beklager Ekstra Bladets Gisle Thorsen sig.

  

Bookmakeren Paddy Power, ja, dem med Bendtners EM-underbukser, så også straks muligheden for en god joke på bekostning af dommerbukserne:

Dommer: - Fuck, jeg har glemt mine bukser derhjemme.
Linjedommer: - Jeg har de her grimme grå nogle med, som jeg plejer at bruge til at sove i.
Dommer: - Ja, lige præcis.

  


Den med de glemte shorts gik igen hos mange fans:

- Dommeren i Liverpool-kampen ser ud som om han har fundet sine shorts i glemmekassen, skriver Bodes10.