Christian Eriksen viste prøver på talentet, da han torsdag aften bankede en smuk kasse i nettet i pokalkampen mod Groningen, som Ajax Amsterdam vandt 3-0.

Eriksen sparkede på flotteste vis bolden i kassen til 2-0 i en kamp, hvor der var masser af fine takter fra de danske spillere i den hollandske hovedstadsklub.

Udover Eriksens smukke scoring bidrog både Viktor Fischer og Lasse Schøne også til festlighederne. Fischer scorede en enkelt gang i kampen, hvor han - ligesom Schøne - også stod for en assist.