Bayern München er så at sige i Champions League-semifinalen efter en 2-0 sejr hos Olympique Marseille.

Spillerne hos den tyske målmaskine behøvede ikke en gang at anstrenge sig for at sætte sig på Frankrigs øjeblikkelige nummer otte. For Franck Ribery blev det bortset fra resultatet intet positivt gensyn med det stadion, hvor han fra 2005 til 2007 var den store publikumsyndling. Den gang jublede man, hver gang landsholdsspilleren snød en modstander, men det var glemt. Det fik den 28-årige franskmand at mærke bare han var i nærheden af bolden. En larmende pibekoncert brød ud, og det prægede tydeligt den ellers så formstærke kantspiller, der aldrig fik vist sine store evner. - München og FC Bayern er nu hjemstavnen for mig. Der har man også holdt ved mig i de mindre gode tider. Jeg regner med at slutte min karriere der, sagde Franck Ribery ved ankomsten til Marseille. De mindre gode tider er alle stridighederne med den tidligere træner Louis van Gaal og den sexskandale, han var impliceret i omkring en landsholdssamling. For Marseilles Diarra var det et gensyn med tidligere holdkammerater. Han spillede for nogle år siden 41 kampe på Bayerns andethold uden at få chancen, men har efter skiftet til Marseille været fransk landsholdsanfører. I returkampen har han karantæne - Det er ikke godt nok, vi aldrig så hans evner, siger Bayern-præsident Uli Hoeness. Han kunne til gengæld glæde sig over, at hans hold er meget tæt på semifinalen, som sandsynligvis bliver mod Real Madrid, der tirsdag vandt 3-0 ude over APOEL Nicosia fra Cypern. Naturligvis var det endnu en gang måltyven Mario Gomez, der sendte Bayern på rette vej, da han kort før pausen udnyttede en præcis aflevering fra Arjen Robben og noterede sig for sit Champions League-mål nummer 11 i denne sæson. Men skidt målmandsspil af reserven Elinton Andrade, der fik sin debut kongeturneringen. Arjen Robben piftede den sidste spænding ud af kampen 20 minutter før tid med en smuk scoring

Se Robbens smukke mål ved at klikke på dette link.