Den nu tidligere brasilianske landstræner Luiz Felipe Scolari har allerede fundet sig et nyt trænersæde, efter en skuffende VM-slutrunde. Han skal fremover stå i spidsen for den brasilianske klub Gremio, hvor han i midten af 1990’erne havde store succes.

Det endte trist for den ellers så succesfulde landstræner, da han sammen med det brasilianske landshold blev ydmyget i de sidste to kampe ved VM, hvor målscoren endte på hele 1-10.

Alligevel skulle der altså ikke gå meget mere end to uger, før Gremio ringede og tilbød trænersædet til 65-årige Scolari.

Gremio sluttede seneste sæson som nummer to i den brasilianske liga, men befinder sig øjeblikket langt fra toppen. Det skal den tidligere portugisiske landstræner og Chelsea-manager nu forsøge at rette op på.

Luiz Felipe Scolari var landstræner for Brasilien, da de i 2002 vandt VM-titlen i Japan og Sydkorea.