Hverken Casper Ankergren, Thomas Sørensen eller Kasper Schmeichel blev passeret, da de tre danskere var i aktion i FA Cuppen.

Tre danske målmænd fik spilletid for deres engelske klubber i FA Cuppen. Tidligere på dagen sendte Casper Ankergren og Brighton flot Newcastle ud af tureningen med cifrene 2-0.

Kasper Schmeichel stod for Leicester, da de slog Burton med 2-0. Chris Wood og Ritchie De Laet scorede målene for Leicester.

Også Stoke-reserven Thomas Sørensen fik spilletid. Ligesom sine to landsmænd holdt Sørensen buret rent mod Crystal Palace, men til gengæld er den tidligere landsholdsmålmand ikke avanceret endnu. Opgøret endte nemlig 0-0, og derfor venter der nu et returopgør.

tipsbladet.dk