Den næste Zlatan. Måske. Meget kan dog ændre sig på to måneder.

Den bare 19-årige Kasper Dolberg er faldet ned som nummer otte på topscorerlisten i den hollandske Æresdivision. Men træner Peter Bosz er ikke bekymret for den danske komets manglende scoringer. Han får ikke nok at arbejde med, siger han til Ajax Life.

Kasper Dolberg har ikke fået bolden i nettet siden kampen mod NEC Nijmegen i november, og i seneste kamp mod FC Ultrech fik han kun bolden to gange. Begge gange var han langt fra modstandernes mål.

Men der er ingen grund til bekymring, mener træneren.

»Kaspers udvikling er stadig i gang ligesom andre unge spillere. Det bekymrer mig ikke,« siger Peter Bosz.

Kasper Dolberg blev kåret til Årets Fund. Han var desværre forhindret i at møde op og modtage prisen. Hans storesøster Kristina Dolberg modtog prisen på vegne af ham.. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2016)
Kasper Dolberg blev kåret til Årets Fund. Han var desværre forhindret i at møde op og modtage prisen. Hans storesøster Kristina Dolberg modtog prisen på vegne af ham.. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2016) Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Han understreger, at han ser alle kampe på video bagefter, og han vil analysere, om Dolbergs manglende mål og involvering i kampene var hans eller medspillernes skyld. Men han er i hvert fald stadig sikker på, at Kasper Dolberg er et hit i Ajax.

»I starten var ingen forsvarsspillere interesseret i ham. Nu er de. Så vil der være mere plads til andre spillere. Jeg synes ikke, Dolberg gør det dårligt. Overhovedet ikke. Jeg vil ikke tale om et problem. Han har ikke scoret i en periode, men det er en fase, alle angribere kommer igennem,« siger Peter Bosz.

Kasper Dolberg kæmper om bolden mod Wout Brama fra FC Utrecht.
Kasper Dolberg kæmper om bolden mod Wout Brama fra FC Utrecht. Foto: OLAF KRAAK
Vis mere

Måske vil Kasper Dolberg score i weekenden. Hans scoringstørke er i hvert fald ikke kommet af missede chancer. Det er derimod, fordi han ikke får muligheden foran mål.

Lige nu ligger en anden dansker på en delt førsteplads på topscorerlisten i Holland, nemlig Nicolai Jørgensen fra Feyenoord. Han har scoret 12 mål, mens Dolberg har scoret otte.