Den tjekkiske landstræner Michal Bilek er meget tilfreds med sit holds start på kampen mod Grækenland, som tjekkerne vandt 2-1.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Tjekkiet fik en historisk god start på kampen onsdag aften mod Grækenland i anden runde af gruppespillet.

Efter kun tre minutter bragte Petr Jiracek tjekkerne i front, og Vaclav Pilar udbyggede føringen blot tre minutter senere. Og det er den hurtigste 2-0 føring i EM-historien.

- Vores ændringer i startopstilling viste sig gode. Vi spillede en god første halvleg. Vi kontrollerede den, og vi scorede to gange. Første halvleg var god, siger Michal Bilek ifølge skysports.com.

Og den opfattelse deler målscoren til 1-0 Petr Jiracek også:

- Efter fem minutters spil var vi helt ovenpå, og tilskuerne skubbede os frem. Men vi faldt fra hinanden i anden halvleg, og måtte kæmpe meget indtil det sidste, siger tjekkiske Petr Jiracek,

Mens Tjekkiet var det klart det bedste hold i første halvleg, kom grækerne bedre med i anden halvleg.

Grækerne fik reduceret kort inde i anden halvleg, da den tjekkiske målmand, Petr Cech, droppede fælt, men det blev ikke til flere mål.

Med sejren har Tjekkiet nu tre point, og dermed lever deres EM-drømme stadig, mens det ser svært ud for grækerne, der har kun har et enkelt point på kontoen, inden holdets møde med Rusland i den sidste gruppekamp. Her møder Tjekkiet værtsnationen fra Polen.

- Nu skal vi fokusere på den sidste kamp mod Polen, som bliver fantastisk vigtig for os, og den skal vi vinde, siger tjekkiske Petr Jiracek.