Ifølge rygterne er den franske målmand Hugo Lloris, på vej væk fra Tottenham fordi han gerne vil spille Champions League næste sæson, men det bliver ikke let at købe han fri af kontrakten.

Den franske keeper skiftede til Tottenham i 2011 fra Lyon for 100 mio. kroner og har stadig to år tilbage af kontrakten. Lloris vil gerne spille Champions League næste år, men en kommende klub skal finde den helt store pengepung frem, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at købe Lloris fri af sin kontrakt. Intet mindre end 100 mio. britiske pund - svarende til 900 mio. danske kroner skal de hoste op med, men så får de også en af verdens bedste målmænd:

- Han er en af verdens bedste målmænd. Selvfølgelig vil folk gerne have ham, men jeg er også sikker på, at klubben ikke er fristet af at sælge ham, siger Sherwood til Daily Mail, og fortsatte:

- Han er en klassekeeper, og med mindre nogen vil betale 100 mio. pund for ham - og målmænd bliver ikke købt for de penge - tror jeg ikke han skifter.

Her ses Lloris

Emmanuel Adebayor er en anden Tottenham-spiller, der har fået en opblomstring under Sherwood. Og nu understreger den engelske manager, at han regner med at angriberen også er i klubben efter sommeren:

- Adebayor er en fornøjelse at arbejde med, og han er en god rollemodel for de unge spillere. Han træner glimrende, opfører sig godt og jeg har aldrig haft problemer med ham. Jeg er sikker på at han gerne vil være en del af fremtiden her. Jeg tror ikke, han har lyst at blive ved med at skifte klub.