Tottenhams manager kalder det antisemitiske banner, som Partizan Beograds fan havde taget med på stadion torsdag aften, for uacceptabelt og respektløst.

Tottenham med Christian Eriksen i truppen spillede torsdag aften Europa League-kamp mod det serbiske hold Partizan Beograd. Selve kampen udviklede sig til en kedelig 0-0'er, men på tribunen var fansene ikke bange for at provokere.

De serbiske fans havde lavet et banner, hvorpå der stod 'Only Jews and Pussies', hvilket var en reference til henholdsvis den britiske komedie-serie ved navn 'Only Fools and Horses' og til de stærke jødiske traditioner, som Tottenham er bygget på.

- Jeg så den ikke, men klubben er opmærksom på det. Det er meget respektløst. Det er en skam, der var en god atmosfære. Det er meget respektløst, uacceptabelt og et stort problem for os, udtaler en utilfreds Tottenham-træner, Mauricio Pochettino, ifølge The Daily Mail.

Det forventes, at den engelsk storklub vil indgive en klage inden for de næste 48 timer. Fra UEFA's side virker det til, at Partizan blive straffet og det kan meget vel betyde få betydning for deres kommende kampe i Europa League.

I 2007 blev holdet smidt ud af den daværende UEFA-cup, da uro blandt tilskuerne ødelagde deres kamp mod det bosniske hold Zrinjski Mostar