KØB PLUS!

Tøfting: Vi gør Drillo stolt

Danmarks indsats og taktik i 1-0-sejren over Holland må gøre norske Egil Drillo Olsen stolt, mener Stig Tøfting.

Mange vil sikkert stadig påstå, at Danmarks 1-0-sejr over Holland i går var svineheldigt, og at vi spillede yderst defensivt.

Mens landstræneren Morten Olsen mente, at hans mandskab spillede sig ud af hollændernes massive pres, så mener Stig Tøfting, at vi spillede ligesom nordmændenes spillestil med høje lange bolde fra forsvaret.

Det må man i hvert fald konkludere, når Tøfting siger, at den norske træner, Egil Drillo Olsen, må være stolt over danskernes præstation i gårsdagens sejr.

- Drillo ville være stolt, for det lignede rigtig meget Drillo-fodbold, siger Tøfting til NRK og fortsætter:

- Danmark er gode nok. Hvis man kan slå Holland, kan man slå alle. Men der er stadig en lang vej endnu, og mange hold er bedre end vores.

På onsdag mødes Danmark og Portugal i gruppespillets anden kamp, og hvis landsholdet kan få point i det opgør, så ser mulighederne for videre avancement rigtig gode ud.

Tipsbladet.dk

Læs også: