Tobias Mikkelsen: Mega-ærgerlig over Fürth

Tobias Mikkelsen er skuffet over sit ophold i Greuther Fürth, fordi han ingen tillid fik.

Efter et halvt år i tyske Greuther Fürth slap han endelig væk. Onsdag skrev Tobias Mikkelsen under på en fireårig kontrakt med norske Rosenborg efter et mislykket ophold i Bundesligaen.

Et ophold, der har skuffet den 26-årige kantspiller.

- Jeg er selvfølgelig skuffet over, at det ikke gik for mig i Bundesligaen. Jeg er mega-ærgerlig over, at jeg ikke fik chancen for at bevise, at jeg kunne begå mig, for jeg ved med 100 procents sikkerhed, at jeg kunne begå mig i Bundesligaen, siger Tobias Mikkelsen til sporten.dk.

Han blev ellers købt af tyskerne efter et succesfuldt EM og ikke mindst en fremragende guld-sæson for FCN. Men Mikkelsen føler ikke, at han fik chancen i Fürth. Hvorfor, ved han ikke.

- Det er svært at svare på, jeg ved det virkelig ikke. Man skal nok spørge nogen i klubben om, hvorfor jeg ikke blev brugt, for jeg har ikke selv fået en forklaring. Jeg føler selv, at jeg har trænet godt og har præsteret godt i de indhop, jeg har fået, i kampen så jeg aner ikke, hvorfor det ikke er blevet til mere, siger Mikkelsen og uddyber grunden til, at han er skiftet:

- Som man har kunnet se, har jeg ikke spillet særligt meget det seneste halve år. Og jeg følte ikke rigtigt at der var udsigt til meget mere end nogle indhop, og jeg følte ikke, at der var den nødvendige tillid. Så da jeg fik muligheden for at komme til Rosenborg synes jeg, at det lød spændende og især udsigten til få lov til at spille fodbold igen, siger han.

Umiddelbart virker en norsk klub og en spillertype som Tobias Mikkelsen som et forkert match. Men Rosenborg vil spille boldbesiddende, fortæller den danske spiller.

- Grunden til, at jeg sagde ja til at komme herop, er også, fordi de vil spille 4-3-3, hvilket er en spillestil, der passer mig godt, og som jeg har spillet i FCN og landsholdet. Det er et hold, der gerne vil spille fodbold, og som gerne vil være boldstyrende, siger han og fremhæver klubbens storhed.

- Det er en kæmpe klub i Norge og i hele Skandinavien med en god historie med deltagelse i CL og mesterskaber på kontoen. Og så har de ikke vundet mesterskabet i to år, så jeg ser det som en spændende mulighed for at kunne være med til at vinde mesterskabet tilbage, siger han.

Udsigten til spilletid og dermed også bedre muligheder for, at Morten Olsen vil have ham tilbage på landsholdet, har også ført Mikkelsen nordpå.

- Mine muligheder for at komme tilbage på landsholdet er større, fordi jeg forhåbentlig kommer til at spille mere her. Det havde jeg med i tankerne, inden jeg tog herop. Jeg vil gerne tilbage på landsholdet, og det kræver at man spiller nogle kampe, og det håber jeg, at kommer til at gøre her, siger Tobias Mikkelsen, der hilser det velkomment at Nicki Bille også er at finde i klubben.

- Det er meget rart, at der er en anden dansker, man kan tale med, men det har ikke gjort nogen forskel på mit valg, om Bille har været her eller ej.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08