Den arena, der skulle bruges til åbningsceremonien i forbindelse med VM i Brasilien til sommer, er ramt af en alvorlig ulykke.

En stor kran skulle sørge for at placere taget på den ene af sidetribunerne på Stadion 'Arena Corinthians' i São Paulo. Det var sidste del, der manglede af det store projekt, men af ukendte årsager tabte kranen taget, som faldt ned og brasede sammen. Lige nu melder brasilianske medier om to omkomne.

De ansatte på byggegrunden var paradoksalt nok i gang med at fejre, at stadion var tæt på at være færdigt. Mens de spiste, faldt taget altså ned. Ifølge avisen O Globo vejede tagkonstruktion og materialet 500 ton.

Stadion heder officielt 'Arena Corinthians', og den helt store fejring af VM skulle have fundet sted her til sommer og senere danne ny hjemmebane for Sao Paulo-holdet Corinthians. Nu er det ikke sikkert, det kan blive eller skal være der. I øjeblikket har FIFA ikke reageret, for det er ikke dem, der står som ansvarlige for byggeriet. Det har ledelsen i fodboldklubben, der skal bruges stadion til gengæld.

- Ledelsen for sportsklubben Corinthians Paulista beklager dybt ulykken, som er sket på Arena Corinthians. Der er i øjeblikket ikke flere oplysninger, lyder meldingen på den brasilianske netavis O Globos hjemmeside.

Der har været masser af økonomiske ballade i forbindelse med byggeriet, som blev påbegyndt i maj 2001 og stod til at stå færdigt til nytår. Efter planen skulle det have kunnet huse op til 48.000 tilskuere.