Viktor Fischer fik for første gang chancen fra start for Ajax Amsterdam i Æresdivisionen, da Ajax vandt 4-2 over PEC Zwolle.

Viktor Fischer markerede sig med sig med to scoringer og han fik dermed en drømmedebut, da han for første gang nogensinde startede inde for Ajax' bedste mandskab.

Fischer nettede første gang efter 32 minutters spil - på oplæg fra landsmanden Christian Eriksen.  Efter 48 minutter var blot 18-årige Fischer så på spil igen, da han headede bolden i kassen til 3-0.

Fischer fik altså chancen start i stedet for landsmanden Lasse Schøne, som startede på bænken. Også Christian Poulsen røg en tur ud blandt reserverne, efter Ajax Amsterdam ikke har fået en sejr i de sidste fire ligakampe.

Til gengæld har Viktor Fischer altså selskab af Christian Eriksen i startopstillingen, og det er dermed i høj grad op til de to danskere at skabe noget offensivt for den hollandske storklub.

Siem de Jong øgede til 4-0, da der manglede et kvarter, inden Zwolle fik to trøstmål ved Denni Avdic og Jesper Drost.