En konflikt mellem landets professionelle fodboldspillere og klubberne var to gange noget nær en realitet. Men så blev parterne pludselig enige på to centrale punkter. Det fortæller Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, og Spillerforeningens talsmand, Martin Retov.

44 timers uafbrudt forhandling. Burgere, sodavand og slik i så store mængder, at det fremover ønskes hen, hvor peberet gror. Det er, hvad Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, og Spillerforeningens talsmand, Martin Retov, kan se tilbage på, efter at Divisionsforeningen og Spillerforeningen natten til fredag blev enige om en ny overenskomst for fodboldspillere med kontrakt i Danmark. Men det holdt hårdt, afslører Claus Thomsen.

- I sådan et forhandlingsforløb er man jævnligt tæt på en konflikt. Og det kan godt være en lille smule skræmmende. Der er ofte ikke ret langt til det punkt, hvor man siger, 'okay, hvis ikke, vi kan få det her, så kan vi ligeså godt gå hjem', siger Claus Thomsen og forklarer:

- Man forhandler hen mod en kant, for det ligger i forhandlingens natur, at man trykprøver hinanden. Og man skal helst have været ude over kanten, for ellers ved man ikke, hvor den er henne. Vi var ude over kanten et par gange. Det var i går (torsdag, red.) eftermiddags, og så var det en gang tidligere i forløbet, siger Claus Thomsen om sin oplevelse af forhandlingerne.

Martin Retov er enig. Specielt torsdag gik bølgerne højt, forklarer han.

- Nogle gange tog man sig til hovedet og tænkte 'hold da kæft, kommer man overhovedet i mål', siger Horsens-spilleren.

Parterne var uenige på to centrale punkter i overenskomstforhandlingerne, der har været i gang siden 28. marts, hvor Divisionsforeningen, der repræsenterer klubberne, opsagde den eksisterende aftale om arbejdsvilkår med Spillerforeningen, der repræsenterer spillerne. Det har været svært at nå til enighed om, hvorvidt spillerne fortsat skulle have del i klubbernes kommercielle indtægter fra eksempelvis tv-penge, og om spillerne fortsat skulle have kompetence til at gøre indsigelser, når klubberne eksempelvis går til UEFA eller DBU for at ændre i spillernes standardkontrakter, forklarer Claus Thomsen og Martin Retov.

Deadline for forhandlingerne blev udskudt flere gange, men torsdag bestemte mæglerne hos Forligsmanden i København, at parterne skulle være enige senest torsdag klokken 23.59 - ellers ville det ende i en konflikt, der blandt andet ville betyde, at AaB, FC Midtjylland og FC København skulle undvære deres medlemmer af Spillerforeningen i næste uges vigtige europæiske kvalifikationskampe.

På den ene side handlede det om at give og tage i sådan et forløb, fortæller Claus Thomsen. Og på den anden side handlede det om nogle punkter, han og Divisionsforeningen nægtede at give køb på.

- Ellers ville vi hellere tage en konflikt, det var alle klubberne - også de europæiske - enige om. For hvis ikke vi fik de punkter, ville det være værre end en konflikt. Det kommercielle var et kardinalpunkt for os at afskaffe. Men det var meget vigtigt for spillerne at bevare det, siger Claus Thomsen.

På et tidspunkt var det derfor tæt på, at Divisionsforeningen gjorde alvor af deres trusler om en konflikt. Der sad de kun få mænd om forhandlingsbordet - en direktør og en jurist på hver side.

- Men tæt på kan også være langt fra, for det betyder jo ikke, at det var lige ved at ske... Eller jo det gør det, men det er jo naturen i sådan nogle forhandlinger. Og sådan må det være. Man kan ikke forhandle sådan noget ordentligt, hvis ikke man er villig til at tabe. Man kan heller ikke vinde en fodboldkamp, hvis ikke man er villig til at tabe den, siger Claus Thomsen.

Men så greb forligsmanden ind som mægler. Han foreslog, at parterne i stedet forhandlede andre punkter i overenskomsten og ventede lidt med de store knaster. Men til sidst skulle de nå til enighed om det kommercielle og om kompetencespørgsmålet - altså, hvor meget Divisionsforeningen kan og ikke kan tillade sig i forhold til UEFA og DBU uden at tage spillerne med på råd. Martin Retov og Spillerforeningen gjorde i sidste ende op med sig selv, at de kunne forbedre spillernes arbejdsforhold markant, hvis de solgte det kommercielle spørgsmål dyrt.

- Det var om torsdagen, vi blev enige om at afvige og i stedet gå efter noget andet. Det havde et stort økonomisk aspekt. Så det er klart, når man tager med den ene hånd, skal man give noget med den anden, siger Martin Retov.

De kommercielle aftaler og kompetencespørgsmålet blev taget ud af den nye overenskomst. Men der blev blandt andet også skrevet ind i overenskomsten, at hvis klubberne sammen med UEFA og DBU tager beslutning om at ændre i standardkontrakterne, skal det vurderes, om der på den baggrund skal ændres noget andet i overenskomsten.

Til gengæld måtte Claus Thomsen og Divisionsforeningen forbedre spillernes arbejdsvilkår på en række områder. Udover pension, mindsteløn og forsikringer financierer klubberne nu også de efteruddannelser, der skal gøre spillernes overgang til anden karriere nemmere. Og så var overenskomsten en realitet.