Malta bød hjemmeholdet Tjekkiet op til dans og fik 1-1 ved pausen i Danmarks VM-kvalifikationsgruppe.

Efter 0-0 i premieren mod Danmark så Tjekkiet ud til at få lettere modstand, da Malta kom på besøg fredag aften i gruppe B.

Men først midtvejs inde i anden halvleg lykkedes det tjekkerne at få det ventede overtag.

Før da havde malteserne fået 1-1 med til pause, da Roderick Biffa udlignede Gebre Selassies føringsmål for Tjekkiet.
 
Efter pausen var det først Thomas Pekhart og siden Jan Rezek, der scorede for hjemmeholdet, så sejren på 3-1 kom i hus.

Dermed ligger Tjekkiet på en andenplads med fire point efter to spillede kampe, inden de resterende opgør er færdige fredag aften.   

Malta har spillet tre kampe indtil videre og har tabt dem alle. De har udover Tjekkiet mødt Armenien og Italien.

Næste opgør for Tjekkiet er mod Bulgarien tirsdag, hvor Malta sidder over.