Det har længe været opfattet som en givet sag, at Pep Guardiola vil ende i Manchester City, når han til sommer forlader Bayern München. Men måske det alligevel ikke så sikkert, at den spanske mestertræner ender i den lyseblå ende af Manchester.

Den franske sportsavis L'Equipe skrev således torsdag aften, at Guardiola har været til møde med ledelsen fra Manchester United. Det er journalsiten Thierry Marchand, som skriver for France Football og er kronikør for L'Equipe du Soir, som kan afsløre, at Guardiola i sidste uge var til møde i Paris på Hotel Bristol, hvor han talte med ledelsen fra Manchester United.

Guardiola kender ellers i forvejen ledelsen i City. Både den administrende direktør Ferran Soriano og klubbens sportsdiirektør Txiki Begiristain har tidligere arbejdet sammen med Guadiola i Barcelona. Men han har indtil nu kun givet udtryk for, at han var vej til Premier League uden at sætte navn på destinationen.

I Manchester United er Louis van Gaal i øjeblikket manager uden den store succes. Hollænderen har kontrakt til og med næste sæson. I den modsatte ende af byen står chilenske Manuel Pellegrini i spidsen foir holdet, men selvom City både er gået videre i Champions League og har gode muligheder for at være med i kampen om mesterskabet til det sidste, så er der stadig tvivl, om hvorvidt han får lov til at beholde jobbet - især hvis Guardiola vil have det.