For en håndfuld år siden var han det helt store angrebshåb på den fynske fodboldscene. Jens 'DK' Kristiansen blev - efter at have høvlet mål ind i ynglinge-ligaen - solgt fra OB til Werder Bremen, og vejen til en gylden fodboldfremtid var banet.

Fodboldtalentet blev aldrig forløst, og nu ser det ud til, at gennembruddet skal findes i en anden  - men ikke mindre glamourøs - branche. Jens Kristiansen er blevet popmusiker.

Den tidligere goalgetter er forsanger i duoen Xolo Island, der netop har smidt en musikvideo til singlen 'Wanna Know Who You Are' på gaden.

Du kan se videoen herunder:

Xolo Island har været i finalen i P3s Karrierekanonen og optrådt på blandt andet Spot Festival og Smukfest.