Den danske forsvarsspiller Lasse Nielsen skifter fra belgiske Gent til de svenske mestre, Malmö FF.

Det skriver bold.dk, samtidig med at den svenske storklub indkalder til pressemøde kl. 11.00 fredag. Ifølge fodboldsitet skal Malmö FF punge ud med 4,5 millioner kroner for den tidligere AaB’er.

Lasse Nielsen forlod i 2014 AaB til fordel for NEC Nijmegen i den hollandske Æresdivisionen. Da den hollandske klub i 2015 rykkede ned i den næstbedste række, blev den nu 29-årige dansker lejet ud til KAA Gent i den belgiske liga. Og her fik Nielsen straks stor succes, og da holdet samme sæson vandt mesterskabet, blev lejeaftalen skiftet ud med en permanent kontrakt.

I den efterfølgende sæson var Lasse Nielsen fast mand, da klubben deltog i Champions League-gruppespillet, og samtidig kom han ind i periferien af det danske landshold.

I denne sæson nåede Lasse Nielsen at spille 17 ud af 21 kampe for KAA Gent, inden han altså nu drager mod Sverige og de svenske mestre.