Carlos Tevez forsøger at hjælpe holdkammeraten Mario Balotelli ud af sin formkrise i City og forholdskrise med manager Mancini.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Mario Balotelli kom for nyligt igen i vælten, da den italienske Manchester City-angriber blev fotograferet med manager Roberto Mancinis hænder holdende fast i sin krave under en Manchester City-træning.

Årsagen skulle have været en lidt for hård tackling af Balotelli på en holdkammerat, og episoden har kun smidt endnu mere brænde på det bål, der i bedste Sankt Hans-stil er ved at skyde Balotelli til Bloksbjerg eller endnu længere væk fra Manchester.

Men i krisetiden har Balotelli en ven, der har været i en lignende situation. Holdkammeraten Carlos Tevez har selv været på kant med Mancini, og argentineren er en støtte.

- Jeg forsøger at hjælpe Mario. Jeg taler med ham på og uden for banen. Jeg talte med ham lige inden et frispark, vi skulle til at tage, og jeg lod ham sparke det, så han kunne forbedre sin selvtillid, så tingene kan blive bedre for ham.

- Jeg har været i den situation som ham, så jeg er altid villig til at hjælpe ham og holde ham kørende, så han ikke begår de samme fejl. Disse episoder er hændt i alle de klubber, jeg har været i. Men her i City er spotlightet altid på os, altid på Roberto (Mancini) og Mario (Balotelli). Han har arbejdet og forsøgt at forbedre sig, siger Carlos Tevez ifølge The Mirror.

Den seneste episode mellem Balotelli og Roberto Mancini har fået de engelske medier til at spekulere i, at Mancini - trods udmeldinger om det modsatte - nu er klar til at skyde sin landsmand af sted. Milan har været nævnt som en mulig ny klub, men hvem ved - måske Mario Balotelli kan lave en Tevez og genoplive sig selv i Manchester City.

tipsbladet.dk